Referencer
Diskrete dæksler
Brønddæksler der går i ét med den omkringliggende belægning.
Jesmig Brønddæksler
Firkantede brønddæksler med stor nytteværdi
Brønddæksler, riste og linjedræn pynter ikke – og de samler også ofte skidt og giver bøvl med vedligehold.
Men hos Jesmig har man fået en god idé, der gør op med ulemperne ved traditionelle dæksler.
De har skabt firkantede brønddæksler, der skaber stor værdi for kunderne.
Nogen spørgsmål?
Vi vender tilbage på din henvendelse indenfor 48 timer.
Hvorfor vælge et kloakdæksel fra Jesmig?
Tivoli er en af Danmarks mest kendte lokaliteter. Men turistmagneten er også en erhvervsvirksomhed, hvor tingene skal glide lettest muligt, så gæsterne ikke opdager, at mekanismer bag forlystelsmekkaet kan være ganske komplicerede.
Tag for eksempel noget så basalt som vandafledning. I forbindelse med regnskyl oplever parken, at sten, grus og almindeligt skidt i stor stil løber ned i kloakkerne og skaber ravage.
Det problem bliver snart betydeligt mindre, fortæller indehaver af Jesmig Brønddæksler Jesper Walter-Rasmussen. Han er ingeniør med speciale i afløb og har gennem sin virksomhed udviklet en løsning, som mange har gjort nytte af – og som Tivoli også meget snart får installeret. Nemlig kloakriste, som ikke blot hindrer skidt i at løbe ned i kloakkerne – men også er betydeligt mere pyntelige end normalt.
Hemmeligheden er en permeabel, men lukket overflade på kloakriste og linjedræn.
– Vi er leveringsdygtige i flere forskellige farver stenmix, der kan tilpasses de materialer, man har som belægning. Det kan være græs, asfalt eller som i tivoli slotsgrus. Det gør riste og dæksler næsten usynlige, og den faste permeable overflade gør, at vand kan løbe igennem, mens skidt eller grus bliver liggende tilbage på overfladen”, siger Jesper Walter-Rasmussen.
Populær løsning
Interessen er ifølge Jesper Walter-Rasmussen stigende, og forhandlernettet bliver stadig tættere.
– A & O. Johansen har været forhandler for os gennem alle årene, fordi de straks kunne se, at vi havde en god idé, og det er vi selvfølgelig glade for. Siden er flere byggemarkeder kommet med, og flere af vore produkter kan blandt andet købes hos Stark og XL Byg. Vi har også kunder, der kommer direkte til os, og flere har undret sig over, at der ikke tidligere er nogen, der har tænkt, at man kan gøre dæksler og riste mere diskrete og samtidig sikre nemmere vedligehold, siger Jesper Walter-Rasmussen.
Populær løsning
Løsningen er allerede i brug mange steder – både udendørs og indendørs.
Supermarkeder, bilforhandlere, Bornholms Lufthavn og en lang række andre virksomheder har fået installeret dæksler af forskellig art – men med det tilfælles, at de opfylder særlige behov for at give let tilgængelighed, let vedligehold og et diskret udseende.
Fleksibilitet hele landet -
Dansk design og produktion
Få vores nyheder med det samme